PLEJE

Efterbehandling af helixpiercing


Særlige Råd til helixpiercinger


Vask dine hænder, inden du rører ved piercingen.
Under helingen skal du undgå at rotere eller dreje på smykket.
Lev sundt: Desto sundere din livsstil er, des nemmere vil det være for din piercing at hele. Få nok søvn og spis sund og nærende kost. Bevægelse under helingen er okay.


Sørg for at dit sengetøj bliver vasket og skiftet regelmæssigt.
Brug rent, behageligt og åndebart tøj når du sover for at beskytte din piercing.


Husk at sikre at smykke sidder korrekt. For smykker med indvendigt gevind betyder det, at du skal huske at stramme smykket ved at dreje på toppen/kuglen. Med threadless smykker skal man være opmærksom på, at der ikke opstår et gap mellem smykketoppen og smykket. Dette kan man gøre ved forsigtigt at presse toppen ned mod smykket.


Undgå at gøre


Leg ikke med din nye piercing, og drej ikke på smykket.
Rens ikke din nye piercing for ofte, da det forsinker helingsprocessen og skaber irritation.


Hav tålmodighed! Skift ikke selv smykket før din piercing er helet.
Benyt ikke produkter med alkohol, klorhexidin og brintoverilte da dette skader cellerne, og forsinker helingen.


Hæng ikke vedhæng eller lignende i din piercing før den fuldstændigt helet.
Undgå svømmehaller og badning i havvand i mindst fire uger.
Undgå solbadning i de første 4-6 uger.


En Helixpiercing kan være en unik og stilfuld måde at udtrykke din personlighed på, men det er vigtigt at forstå processen og give din piercing den rette pleje for en problemfri heling. Ved at følge disse retningslinjer og råd, kan du hjælpe med at sikre, at din Helixpiercing heles korrekt og forbliver smuk og sund i mange år fremover.





Vi prioriterer Hygiejnen højt

Hygiejne har altid været meget højt prioriteret i studiet.
Hele butikken er fakrisk indrettet på bedst muligt hygiejnisk  forsvarlige måde, hvilket også er godkendt af *sikkerhedsstyrelsen, ved flere lejligheder, uden en eneste anmærkning.
Sådan skal det være!